Nytårs yogaretreat 29. december 2026 – 1. januar 2027 – dobbeltværelse, depositum

kr. 1.500,00

Beskrivelse

 

Nytårsretreat på Møn

29. december 2026 – 1. januar 2027

 

Jeg har holdt nytårsretreat gennem mange år. Faktisk begyndte jeg allerede tilbage i midten af nullerne, og siden er det blevet til mange nytår, hvor vi sammen har sagt farvel til det gamle og budt det nye vekommen.

Mit seneste nytårsretreat var ved årsskiftet 2022/23. Siden har jeg holdt en pause fra netop denne tradition. Men i løbet af de fire år har jeg flere gange fået henvendelser fra tidligere deltagere, som har fortalt, at de savner vores nytår – og især det fællesskab og den helt særlige magi, der opstår, når man vælger at fejre nytåret på en lidt anden måde.

For selvfølgelig holder vi også fest – bare på vores egen måde. God mad, latter, samtaler, yoga, massage, meditation, chanting, gong og et fælles øjeblik, når året skifter. Der er plads til både fest og eftertanke – og til bare at være sammen.

Det er ikke, fordi der er noget galt med at feste igennem nytårsaften. Det kan bestemt også noget. Men jeg holder selv meget af den anden måde at gå ind i et nyt år på. At standse lidt op. Mærke efter. Se tilbage på året, der er gået, og måske blive lidt mere bevidst om, hvad man gerne vil tage med sig videre.

Derfor føles det også lidt som at vende hjem, når jeg nu igen inviterer til nytårsretreat.

Denne gang mødes vi på Møn Retreat Center, hvor vi har fire dage til yoga, natur, fordybelse, fællesskab og masser af tid til bare at være.

I august var jeg på tur til Møn med en veninde, hvor vi besøgte Møn Retreat Center i Askeby. Jeg blev virkelig glædeligt overrasket, da jeg så, hvor fint stedet er blevet. De nye ejere har lagt både kærlighed og knofedt i huset og har skabt et varmt og smukt sted med en helt særlig sans for farver, materialer og detaljer.

Der er højt til loftet, hyggelige fællesrum, en dejlig have og den fine yogasal, som hver gang har været vores fælles hjerte. Og så er der jo den åbne natur lige udenfor og havet ikke langt væk.

Jeg gik derfra med en varm fornemmelse af, at her kunne jeg godt tænke mig at holde nytår igen.

Og sådan blev det. ❤️

Kærligst

Ulla

Der er et begrænset antal pladser.

Sted: Møn retreat Center, Vollerupgade 2A, 4792 Vordingborg


Tirsdag 29. december – Ankomst


14.00–15.00 Ankomst og indkvartering
Kaffe og lidt sødt i dagligstuen

16.30–18.30 Velkomst og Kundalini Yoga

18.45 Middag


Onsdag 30. december – Ro, natur og fordybelse


07.00–08.30 Kundalini Yoga

08.45 Morgenmad

10.00 Tur til havet for dem, der har lyst
Mulighed for et havbad

12.30 Frokost

13.30–17.00 Egentid
Tid til at læse, hvile, gå en tur eller bare være. Mulighed for bestilling af massage. Kaffe, the og lidt sødt

17.00–18.30 Kundalini Yoga og meditativ yoga

18.45 Middag


Torsdag 31. december – Årets sidste dag


07.00–08.30 Kundalini Yoga

08.45 Morgenmad

10.00–17.00 Egentid
Brug tiden, som du har lyst. Måske en tur til Møns Klint, en god bog, en lille lur inden aftenens program – eller en tur til havet og årets sidste havdyp. Mulighed for bestilling af massage. Kaffe, the og lidt sødt

17.00–18.30 Kundalini Yoga og meditativ yoga

19.30 Nytårsmiddag

22.00–00.00 Vi mødes i yogasalen
Vi mediterer, gonger og sammen bevæger vi os ind i det nye år.


Fredag 1. januar – Et nyt år


08.30 Morgenmad

09.30 Vi mødes i yogasalen til en lille nytårsceremoni med meditation og chanting

10.30 På gensyn næste år ❤️

Der er en snackpakke til turen hjem.


Pris


Dobbeltværelse: kr. 5600,-

Enkeltværelse: kr. 6200,-

Depositum: kr. 1500,-

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Nytårs yogaretreat 29. december 2026 – 1. januar 2027 – dobbeltværelse, depositum”