Beskrivelse
Hvem er du, når du ikke længere skal være nogen bestemt?
Gennem livet tager vi mange roller på os. Vi er den stærke, den dygtige, den omsorgsfulde, den ansvarlige, den sjove, den, der altid klarer det. Roller, som kan være nødvendige og meningsfulde – men som også kan komme til at skjule noget af det, vi egentlig er.
Måske er tiden kommet til at se lidt nærmere på masken.
På denne workshop undersøger vi, hvad der sker, når vi tør give slip på nogle af de forestillinger, vi har om os selv. Ikke for at finde en ny identitet, men for at komme tættere på det, der er ægte.
I Kundalini Yoga arbejder vi med Sat Nam – “sandhed er min identitet”. Gennem kriyaer, åndedræt, meditation og mantra arbejder vi med at skabe kontakt til vores egen indre sandhed og intuition.
Hvem er du, når du ikke længere forsøger at leve op til andres forventninger?
Hvem er du, når du ikke behøver at præstere?
Og hvad bliver synligt, når masken falder?
Måske handler det ikke om at blive en anden. Måske handler det om at turde være mere af den, du allerede er.
En eftermiddag med Kundalini Yoga, refleksion og fordybelse,
Sted: Gotved Instituttet, Vodroffsvej 51, Frederiksberg
Sal: Ny Sal
Dato: 5. september 2027
Tid: kl. 14.00–17.00
Der serveres te og lidt lækkert.








Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.