Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Yogalæreruddannelse i terapeutisk Yin Yoga

april 18 @ 8:00 - april 19 @ 16:30

18. – 19. april 2026:

Modul 3 på Terapeutisk yin yoga – En 100 timers yogalæreruddannelse og personlig dannelsesrejse 

Indhold denne weekend: Taoistisk filosofi, underviserens rolle, alignment og hands-on. Derudover et fokus på Træ-elementet (forårets energi) i TCM med et fokus på lever og galdeblære. 

På dette modul dykker vi ned i den taoistiske filosofi som en måde at leve og være i verden på. Du får redskaber til at leve livet mere nærværende og i flow – så du kan bevæge dig med mindst modstand gennem livet. 

Derudover lærer du, hvordan en funktionel tilgang til yogaundervisningen kan se ud, og vi går i dybden med alt det, der er vigtigt at have styr på i sin yin yoga-praksis og undervisning, såsom måden du justerer eleven på (hands on), alignment, hjælpemidler, kontraindikationer osv.

Vi har særligt fokus på træ-elementet i traditionel, kinesisk medicin (lever og galdeblære). Dette element er knyttet til foråret, og ligesom naturen springer ud og blomstrer på denne tid af året, er det også i vores natur at stråle, spire, være kreative og lade nyt få liv i denne tid.

I din egen-tid, inden vi mødes næste gang, inviteres du til at indlægge mindful living i din hverdag. Du får konkrete øvelser, som du kan begynde at anvende, og du får mulighed for at reflektere over, hvad mindfulness er og gør for dig og din måde at være i verden på.

På dette modul lærer du om:

  • Træ-elementet (forårets energi) og arbejdet med meridianbanerne for lever og galdeblære
  • Hvordan du kan leve dit liv i harmoni med forårets spirende energi
  • Den taoistiske filosofi
  • Underviserens rolle
  • Hands on
  • Alignment (funktionel vs. æstetisk)
  • Kontraindikationer
  • Brugen af hjælpemidler/props

Dette uddannelseshold er fuldt booket. 

Skriv til Signe og få først besked, når tilmelding åbner til næste hold: signe@yogamedsigne.dk

Læs mere og find det fulde program for uddannelsen her: https://yogamedsigne.dk/yogalaereruddannelse/

Jeg vil glæde mig til at se dig.

Kærligst,

Signe

Detaljer

  • Start: april 18 @ 8:00
  • Slut: april 19 @ 16:30
  • Begivenhed Kategori:

Sted

Arrangør