Live Yoga

Velkommen til Ulla Steen Live Yoga, på denne side findes optagelser fra live Yoga

 

Kropsscanning, en liggende meditation

med Vickie Aviaja

Livet er lige nu

– En lille 9 minutters video om at leve livet lige nu og lade sig guide af naturens kraft, yoga og meditation

30 min. Yin Flow: ”Lad dit lys skinne”  

Timen bærer præg af de lange dybe stræk af bindevævet, som vi kender fra yin-yogaen. De dybe stræk har til hensigt at balancere vores meridianbaner i kroppen, så energien kan flyde mere frit, og vi kan fjerne eventuelle blokeringer –fysisk, følelsesmæssigt eller mentalt. 

I denne sekvens tager vi afsæt i træelementet i kinesisk medicin. Elementet er knyttet til foråret og står for nye begyndelser, udvikling, kreativitet, forandring og visioner, der skal ud at leve. Der er fokus på, at du finder modet til at lade dit indre lys skinne og vise verden, hvad du er god til, og hvad du brænder for.

5 min. Studio Flow: ”Solhilsen” 

 

Solhilsen – Surya Namaskar består af en serie af asanas, intelligent sammensat, således hele kroppen gennemarbejdes på bedst mulig måde.

Som alt andet Yoga er Solhilsnen ikke kun en fysisk praksis. Gennem tusindvis af år har mennesker tilbedt solen (Surya), og set den som verdens hjerte.

Når vi praktiserer Solhilsnen, ærer vi solen og vor egen eksistens, som en del af naturen.

Der findes mange varianter af Solhilsnen. Den du ser her, er Yogalærer Ulla Steen´s variation, som anvendes i Studio Flow og på yogalæreruddannelsen “Essensen af Yoga”.

Solhilsnen styrker din indre varme (agni), udrenser og løfter livsenergien (Prana)

Er det første gang du træffer bekendtskab med Solhilsnen, start med 2-4 repetioner. Herefter kan du langsomt øge din praksis til 10 repetitioner eller mere
Solhilsnen kan udføres i et hurtigt tempo som opvarmningsøvelse. Nedsættes intensiteten, indbydes til en meditativ praksis.
Men glem ikke åndedrættet (Pranayama). Uden et bevidst åndedræt, er det blot en serie gymnastiske øvelser. Åndedrættet er øvelsernes brændstof, der giver næring til både sind, krop og livskraft (Prana).

Du kan købe link til din helt egen video med Ulla Steen her