Yoga- og bevægelsesferie på den græske ø Chios
Uge 22 - 24. maj 2009 til 1. juni 2009
Dette kursus henvender sig til dig, som gerne vil arbejde med krop, fordybelse og refleksion. Formålet er at give mulighed for at gå i dybden med kropstemaer som yoga, pilates, meditation, afspænding og bevægelse. Opholdet er henlagt i et kreativt og inspirerende undervisningsmiljø, henlagt i naturens og historiens rammer. Nedenfor kan du se de forskellige aktiviteter. Hvis du har ønsker udover det planlagte, kan det arrangeres ud fra de ressourcer og kompetencer underviserne har. Det kunne f.eks. være nakke/ryg problemer eller sportsskader.

Klosteret
Selve kurset foregår i et tidligere kloster fra år 1500, som i dag primært fungerer som et pensionat. Vi vil arbejde dels i det lille ”yoga-tempel”, hvor der er åbent ud til naturen, og i de mange små udendørs ”studiekroge”, som befinder sig overalt i klostret.
Målgruppe
Du er en voksen mand eller kvinde, som tror på eller er nysgerrig efter at opleve, at krop, tanke og følelser er et hele. For at udnytte de ressourcer vi selv og andre har, må vi nogle gange gøre et stykke arbejde, for at få den balance i os selv, som vi savner, eller som vi ønsker at udvikle.
Du kan vælge bare at være; her og nu og bruge ugen, som et tiltrængt pusterum. Du kan have nogle eksistentielle, kropslige dilemmaer/udfordringer som du ønsker bistand til. Det kan være muskelspændinger, små skavanker, smerter/sportsskader. Du bestemmer selv, hvad du vil give/tage imod og dele med andre.
Hvis dette vækker din nysgerrighed er det måske denne rejse, der kan give dig nye muligheder fremover.
Kursusoplæg
Gennem kropslige gruppeøvelser og mulighed for individuel opfølgning skal vi arbejde med bevægelse og enkle øvelser som fremmer forståelsen for eget kropsbillede og bevidsthed. Der stilles ikke nogen krav til din kropslige formåen.
Meditation
Pranayama (åndedrætsøvelser) og indre stilhed vil være en fast bestanddel af kurset ligesom Solopgangs- og solnedgangsmmeditation vil indgå i døgnrytmen.
Livsnydelse er ligeledes et tema vi er optaget af. Ved at bruge fritiden til små rejser rundt på øen, gåture eller ved at ligge på stranden, kan horisonten udvides både på det ydre- og indre plan. God mad og drikke er også en del af livet, og vi kan anbefale gode steder.
Der er udover de fælles øvelser og aktiviteter mulighed for:
- Individuel udredning af ryg og/eller nakke- problemer.
- Individuel information om håndtering af aktuelle eller tidligere sportsskader eller andre kropslige skavanker.
Vi arbejder med Hatha Yoga og der er mulighed for massage herunder thaiyoga-massage, traditionel massage og terapeutisk berøring.

Praktiske oplysninger
Chios er en af de østlige øer i det græske øhav med kort afstand til Tyrkiet, på den korteste strækning mellem Chios og Tyrkiet er der 800 m. Øen er ca. 50 km lang og 15 km bred. Indbyggertallet er ca. 50.000.
I den lille kystlandsby Karfas beliggende på den østlige side af Chios skal vi bo på klostret, som i dag fungerer primært som et pensionat, mens kirkens handlinger fortsat drives på græsk-ortodoks vis. Klostret ligger med udsigt udover det Ægæiske hav og med udsigt til Tyrkiet. Værelserne er de tidligere munkeceller, som er enkle og indrettede, med en eller to senge, hylde, spejl og bord. De er kølige og et godt hvilested i siestaen på de varme dage. Der forefindes linned og tæppe, samt 2 håndklæder pr. rum. Du skal være indstillet på et enkelt materielt liv i klostret - kunne bevæge dig alene og sammen med andre i trygge rammer der varetages af kursuslederne.
Der er morgenmad inklusiv i prisen og et fælles udekøkken, hvor du alene eller sammen med andre fra gruppen kan tilberede de øvrige måltider – eller du kan spise i landsbyen, som har et varieret tilbud af restauranter med gode bud fra det græske køkken.
Vi har flere biler til rådighed, så mod billig leje, vil der blive rig mulighed for at se øens øvrige seværdigheder.
Se billeder fra sidst afholdte kursus her
Pris:
Prisen inkluderer overnatning og morgenmad på klostret. 2 lunch i løbet af ugen. Undervisning, information, forelæsning og guidede ture ifølge programmet.
Pris pr. Person i dobbeltværelse: kr. 4500.-
Pris pr. Person i enkeltværelse: kr. 5100.-
Prisen er eksklusiv flyrejse og rejse forsikring.
Tidspunkt:
Uge 22 - 24. maj 2009 til 1. juni 2009
Undervisere: Ulla Steen: Hathayogalærer, Pilates instruktør og
thaiyogamassør.
Hanne Ringgaard Møller: Aut. Fysioterapeut og bevægelsesterapeut, MSc Rehabilitering.
Tilmelding : Foregår på mail til info@balladen.dk eller telefon 62 206566 eller design@ullasteen.dk, tlf. 29827599
Indbetaling af kursusafgift til konto 9570 16773166 senest d. 15/3 2009
Mht. til flyrejser er det muligt at flyve til Athen og fra Athen videre til Chios. Det er også muligt at flyve til Lesbos og herfra sejle til Chios (ca.tre timers sejllads). Vi er gerne behjælpelige med information vedrørende flyrejsen og den kan også mod et mindre gebyr bestilles igennem Balladen. |